Månedsarkiv: maj 2009

Egen og Elstrup landsbylaug indleder skulpturudvekslingen

Ved landdistriktsudvalgsmødet den 18. maj blev der trukket lod om de første deltagere i skulpturudvekslingen. Elstrup og Egen landsbylaug blev udtrukket som de heldige vindere. Brunsnæs og Dynt Skelde Gammelgab blev udtrukket som de to næste deltagere i 2010. Landdistriktskoordinatoren vil i samarbejde med landsbylaugene finde nogle passende placeringer til skulpturerne. Skulpturerne vil tidligst blive opstillet i efteråret 2009.

Uddeling af Udviklingspuljen foråret 2009

Landdistrktudvalget har modtaget 4 ansøgninger til Udviklingspuljen. Mandag den 18.05.09 blev ansøgningerne behandlet. Alle 4 ansøgninger er blevet imødekommet.

Kværs-Tørsbøl-Snurom er blevet tildelt 5300 kr. til at udgive og husstandsomdele deres udviklingsplan. 

Tandslet har ansøgt om støtte til deres Naturunivers ”Sporet ved Tandslet”. En bål- og lejrplads samt to naturlegepladser – en for de yngste og en for de større børn/voksne. Hver legeplads er blevet tildelt 25.000 kr. Dvs. Tandslet bliver i alt tildelt 50.000 kr.Egen er blevet tildelt 12.500 til at istandsætte eksisterende legeplads samt til at etablere et grillsted ved pladsen.Dynt-Skelde-Gammelgab er blevet tildelt 70.000 kr til at opsætte Info-tavler på Broagerland over områdets attraktioner. Projektet er tænkt som en kunstnerisk tilgang til et praktisk problem. Skiltet skal fremstilles i samarbejde med en anerkendt kunstner.

Tillykke til de 4 landsbylaug. Vi glæder os meget til at se projekterne blive realiseret.