Ekspedition igennem kommunens landsbylaug den 17. august 2009

Mandag den 17. august 2009 arrangeres en lille ekspedition, hvor Landdistriktsudvalget og repræsentanter fra Landsbyforum skal på gennemrejse i alle kommunens landsbylaug. Igennem turen skal vi få en bedre forståelse for, hvor stor kommunen er, kendskab til ”hvem vi er” og indsigt i hvad landsbylaugene har gang i!

Undervejs i bussen vil repræsentanter fra de forskellige landsbylaug kunne fortælle lidt om, hvad der er på færde i deres lokalmiljø. Der vil blive afsat tid til at stoppe ved mange af landsbylaugene, så vi kan vi få lov til at høre deres historie og opleve deres sted.   

Hvert landsbylaug må tilmelde en deltager, og vi håber meget på, at alle landsbylaug vil blive repræsenteret på turen. 

Bussen afgår fra Sønderborg mandag den 17. august kl. 16. Vi forventer at være tilbage igen kl. 21:00. Undervejs vil der blive serveret mad og drikke.
Nærmere oplysninger om turen vil blive oplyst på et senere tidspunkt.

Tilmeldingsfrist fredag den 31. juli 2009.
Tilmelding til landdistriktskoordinator Julie Thorsø Hansen, jthn@sonderborg.dk, 88725443.
Det er gratis at deltage. Der er bindende tilmelding.