Kommuneplanen 2013 – 2025 (i høring til 13/11)

I Sønderborg gør vi plads til de store tanker, og så går vi i gang. Vi er drevet af begejstring – ikke mindst over, hvordan teknologi og naturvidenskab kan bruges til at skabe et bedre liv. En stor del af vores virksomheder er i fuld gang med at udvikle ny teknologi til grøn energi, som hele verden sukker efter. Mange rejser hertil for at se, hvordan vi som borgere, institutioner og virksomheder i fællesskab omstiller os til en bæredygtig, CO2-neutral fremtid.

Vi smitter også gerne børn og unge med vores begejstring. De får særlige oplevelser med natur og teknik i skolerne, og allerede fra børnehaven lærer de at færdes i en verden med mange sprog og kulturer. Det er nemlig hverdagen på områdets globale virksomheder, og det præger byen, at universitetet er landets mest internationale.

Læs mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *