Landsbypanel: Sønderborg har potentiale til livskvalitet i 2050

Landsbyhøjskoletalkshow 2000 foto Kim Toft JørgensenAt være på forkant og handlekraftig miljømæssigt, et internationalt mindset og gode fællesskaber er det, der skal bære Sønderborg godt frem til 2050, ifølge Landsbyhøjskolens talk show-panel.

Ved Landsbyhøjskolen for Sønderborg Kommunes 31 landsbylaug, inviteret af Landsbyforum og landdistriktsudvalget, var der aftensmad med lokal madkultur i form af blandt andet solæg af æg fra Mjels og kylling fra Gråsten. Bagefter var deltagerne inviteret med på en fremtidsrejse 35 år frem i tiden til år 2050. I salen var en række lokale politikere og eksperter sat i stole på en stribe til talk show.

Der var enighed om, at ”fællesskab” er en værdi, som vil bære Sønderborg-området ind i fremtiden, og at både Sønderborgs forspring på miljøområdet med ProjectZero-visionen, iværksat fra 2007, og områdets landlige kvaliteter vil være styrker.

 

Byrådsmedlem Claus Klaris (V) lagde ud:

– I 2050 er Sønderborg ikke nødvendigvis i vækst, men dog i flor, fordi det er et godt sted at bo med livskvalitet og mange alternative måder at gøre tingene på, som blev sat i gang med ProjectZero. Og til den tid har vi meget tættere relation til resten af Europa.

 

Hanne Risgaard, lokal iværksætter med Skærtoft Mølle, mente ligefrem, at Sønderborg vil være verdens navle:

– I hele verden vil man kopiere Sønderborg, som vil være et forbillede for sin bæredygtighed både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Vi har cirkulær økonomi og lever økologisk, samtidig med at vi har en stor omsorg for hinanden.

 

Anders Brandt, byrådsmedlem for Enhedslisten og formand for landdistriktsudvalget:

– Vores værdier og de ting vi taler om, vil være helt anderledes end i dag. At sige ”ude på landet” vil være noget meget positivt. Ingen taler længere om udkant. Sønderborg vil være kendt for sin høje kvalitet, både hvad angår fødevarer, sport og fritid. Her kommer besøgende fra hele verden, som vil se hvordan urbaniseringen kan vendes til ”countryside” (høj livskvalitet i landlige omgivelser). Vores tankegang vil være, at vi gør ting i fællesskab. Familier flytter sammen i for eksempel nedlagte landbrugsejendomme for at være sammen på nye måder og udnytte energien bedre.

 

Viceborgmester Aase Nyegaard, Fælleslisten:

– I 2050 har ProjectZero betydet, at her er kommet mange iværksættere, der bliver igen født mange børn, og vi lever meget mere miljørigtigt end nu. Sønderborg vil også være kendt i Kina og få mange besøg derfra, ligesom mange virksomheder vil have filialer i Kina. Men det er kun sket, fordi vi selv har sat ting i gang.

 

Direktør for ProjectZero, Peter Rathje :

– ProjectZero er begyndt ret simpelt som en vision med fokus på energi, i 2050 vil den have integreret fødevarer og økosystemer. Men i landet som helhed vil det være København, der suger det hele til sig. I Sønderborg trækker vi lidt den anden vej, fordi vi gør noget ved tingene. Turisme vil være et område, der er vokset, men det er på baggrund af klimaforandring, hvor temperaturen er steget med fem grader. Og det vil give et øget pres af flygtninge fra områder, der er blevet ubeboelige. Vi har store landlige områder, hvor vi ikke har kunnet få fjernvarmen ud, men så har vi tænkt alternativt. Det, der bærer os igennem, er, at vi igen er begyndt at tænke ”vi”, hvor vi i 2015 tænker ”jeg” og næsten har glemt, hvorfor vi har en kommune. Men ”vi” findes allerede på en helt anden måde i landdistrikter.

 

Steen Møller, økologik iværksætter og medstifter af Friland på Djursland, hvor 100 mennesker praktiserer omstilling som daglig livsform:

– I 2050 vil Sønderborg være et aktivt lokalområde med stor udveksling globalt, og det er ikke bare udveksling af arbejdskraft, men i langt højere grad også viden og kultur. I 2020 blev det besluttet at skære ressourceforbruget ned til 10 procent, fordi den rige del af verden brugte 80 procent af ressourcerne, og kampen om ressourcer mellem landene betød, at nye verdenskrige truede. Derefter blev vi selvforsynende, og så var arbejdskraft ikke længere noget, der var til salg, men noget man tilbød af lyst. Derfor var globaliseringen ikke længere en trussel, og vi blev meget mere åbne overfor at udveksle kultur og viden. Når vi rejser ud i 2050 er det for et eller to år ad gangen, og det er ikke for at kigge, men for at lære af andre og dele ud af vores viden. For eksempel kan vi tage til Afrika og lære bare at sidde under et træ. Det er vi for dårlige til nu.

 

En fynbo i salen!

Deltagere i salen bød også ind. Agnes Nielsen, ildsjæl i Svenstrup:

– I 2050 vil det nuværende sammenhold være endnu bedre, og vi vil få integreret endnu flere fremmede – især steder som Svenstrup.

En anden deltager påpegede dog, at der er et stykke vej dertil:

– Ja, til den tid vil folk med baggrund i andre kulturer måske også være til stede ved et arrangement som her. Der er ingen, så vidt jeg kan se

– Der er da en enkelt fynbo”, lød en kvik bemærkning fra stolerækkerne så.

 

Mere ping-pong-dialog

Under alle omstændigheder var der blandt politikerne på tværs af partier enighed om, at et arrangement som Landsbyhøjskolen er noget af det, der skal til.

Anders Brandt:

– Som politikere skal man tænke længere end til næste meningsmåling og være villig til skabe rammer for involvering, så folk vil tage et ansvar i de samfundsmæssige processer. Viden og uddannelse vil være nøglen i fremtiden, men viden vil blive forstået på en ny måde – mere som en kreativ proces, der opstår i samspil med andre – ligesom her!

Claus Klaris:

– I forhold til at styrke Sønderborg som studieby og få unge familier til at etablere sig er det vigtigt at skabe samarbejde også i forhold til små og store virksomheder. Der skal være et fællesskab omkring borgerne – også tværkulturelt. Vi skal tage fat og gå ud og fange de gode ideer. En måde at gøre det på er som i aften. Der skal være mere ping-pong-dialog på vej mod år 2050!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *