Lokale fødevareproducenter afprøver nyt markedskoncept på Spejdernes Lejr

På Knudepladsen – det centrale torv på Spejdernes Lejr – finder man 6400FoodMarked med fødevareproducenter fra Sønderborg-området. De afprøver et nyt koncept, der skal bruges ved fremtidige events.

Hvordan kan man som lokal fødevareproducent få opbygget et godt netværk, hvor man kan hjælpe hinanden med afsætning og synlighed? Det har været emnet på en række workshops i Sønderborg Kommune som led i kommunens fødevarestrategi og understøttet af EU InterReg-projektet “Benefit4Regions.

Et resultat er et ny markedskoncept for de lokale producenter, som har premiere på Spejdernes Lejr, hvor man finder det i teltet 6400 FoodMarked på lejrens centrale torv, Knudepladsen. Konceptet skal efter lejren genbruges ved lokale markeder.

6400FoodMarked er åbent kl. 10-20 hver dag under lejren. Det er i øvrigt også her, at spejdere får udleveret lokale råvarer til aktiviteten Madtropperne, som Madkulturen står bag.

I teltet finder man følgende lokale producenter, som både sælger varer og tilbyder smagsprøver mod en beskeden betaling.
•    Stevninggaard: Jordbær, ærter, sagt mm.
•    Alspølser: Pølser og kødvarer
•    Hviids biavl: honning sammen med flere lokale honningavlere
•    Naturmælk AMBA: Ost og drikkevarer
•    Ryesminde Mosteri: Most
•    Mjelsmark Gårdpakkeri: Friske æg og vafler
•    Carstensen The: Teer
•    Growing Home: Friske krydderurter dyrket på friland

Desuden medvirker Det Sønderjyske Køkken v. Jesper Kock i Sønderborg på lejren og leverer catering til lejrens events og brød af økologisk mel fra Skærtoft Mølle på Als.

Yderligere oplysning fås hos Åse Ditlefsen Ferrão, Benefit4Regions projektleder, sefe@sonderborg.dk, M: 27 50 10 68 og landdistriktskoordinator i Sønderborg Kommune, Connie Skovbjerg, cskb@sonderborg.dk, M: 28 89 80 21

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *