Mød din kommune på dyrskuet i Aabenraa den 27. og 28. maj

dyrskueI år vil der være et særligt fokus på de fire kommuners landdistrikter. I kommunernes fællestelt møder du bl.a. Anders K. Brandt, fmd. Landdistriktsudvalget, to unge fra Ungdomsrådet, der taler om “Unge i landdistrikterne” og endelig Rikke Lock Harvig, en tilbageflytter fra Holm, der fortæller om udlevelse af sine drømme i tæt samspil med naboerne og omgivelserne.

På standen kan du desuden høre mere om hvilke projekter, der rører sig i landdistrikterne i de fire kommuner. Lokale kunstnere fra landdistrikterne vil løbende underholde med livemusik. Begge dyrskuedage stiller medarbejdere og landdistriktskoordinatorer fra de fire kommuner og museet op, og om fredagen vil der også være mulighed for en politisk dialog i tidsrummet kl. 14-15, hvor formændene for teknik- og miljøudvalgene i de fire kommuner vil være til stede. 

Derudover har kommunerne i år fokus på vådområdeprojekter, både fremtidige og igangværende projekter. På standen vil du derfor kunne se et kort over de aktuelle projekter, og der vil være mulighed for at tale med en af kommunernes medarbejdere, som arbejder med projekterne. Sønderborg Kommune har fokus på Birkepøl ved Skovmose og Bundsø på Nordals. Du vil også kunne få svar på, hvor der findes unikke naturoplevelser i netop din kommune.

På standen vil der desuden være en naturvejleder. Her kan du få svar på alle de spørgsmål, du måtte have om naturen og dyrelivet, der omgiver os.

Museum Sønderjylland er også med på standen. Arkæologer og historikere fortæller om, hvordan de arbejder, og hvad der foregår på landbrugsmuseet Oldemorstoft i Padborg og om fortidsminder og kulturlandskabet. Børn kan skrive runer, grave efter perler, lave kæpheste og deltage i en gættekonkurrence. Lørdag bygges der en kopi af Dannevirke.

Dyrskuepladsen holder åbent både fredag og lørdag fra kl. 9.00-17.00. Dyrskuepladsen findes på Hjelmalle 2, Aabenraa.

Program for landdistriktstemaet – læs her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *