Slip energien løs og vær på forkant

landsbyhøjskole forsidebilledeLandsbyforum og Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune holder den 30.-31. januar en workshop, hvor de 31 landsbylaug kan deltage med tre-fire medlemmer hver. (Program og tilmelding inden 20. januar).
Målet er at bliver endnu bedre til at søge politisk indflydelse, markedsføring, generering af ideer, projektstyring, rekruttering af ressourcepersoner og meget mere.

– Det er sådan, at vi i Sønderborg Kommune har en række ihærdige og engagerede borgere, også i landsbylaugene. At arbejde med udvikling i landdistrikterne er spændende, men ikke altid lige nemt – og derfor inviterer vi nu til en workshop, hvor vi med udveksling af erfaringer, sparring, evalueringer på forskellige projekter og ny viden på området vil give de frivillige medlemmer af landsbylaugene flere værktøjer til det videre arbejde. Vi har simpelthen et mål om at være førende i landet, når det drejer sig om at skabe gode levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne, og det mål er vore lokale ildsjæle de bedste til at gå foran for at nå, siger formand for landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune, Anders Brandt.

Workshoppen foregår på Havnbjerg Skole, der er overnatning i Nordals Idrætscenter, og arrangementet slutter lørdag eftermiddag i Svenstrup Forsamlingshus, hvor deltagerne får lejlighed til at deltage i kåringen af Årets ildsjæl og Årets Iværksætter i Region Syddanmark.

Sidste tilmeldingsfrist for medlemmer af landsbylaugene, der ønsker at deltage i workshoppen, er den 20. januar på http://sonderborgkom.dk/tilmelding-7.php

Det koster kun 200 kr. pr. deltager inkl. måltider og overnatning.

– Workshoppen er en slags højskole, hvor vi slipper energierne løs og inspirerer hinanden. Titlen er ”Slip energien løs og vær på forkant”, og deltagerne kan glæde sig til spændende indlæg fra bl.a. Tyge Mortensen, tidl. forstander på Ryslinge Landsbyhøjskole, Steen Møller, økologisk ildsjæl og medstifter af Friland, Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle og Mikkel Harritslev Nielsen, projektleder på ”Spejdernes Lejr 2017” med forventet 40.000 deltagere i Sønderborg, fortæller Agnes Nielsen, talsmand for Landsbyforum, det frivillige forum af formænd for alle landsbylaug.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *