Steen Hildebrandt taler om vækst og bæredygtighed i landdistrikterne

steen hildebrandtOmstilling Sønderjylland opfordrer os til at handle sammen og handle nu. Ved udfoldelse af lokalsamfundets samlede formåen, kan vi designe måder at leve på, som er mere berigende, tilfredsstillende og sammenhængende end de nuværende, mener foreningen som oplæg til et spændende foredrag den 13. januar i Aabenraa med Steen Hildebrandt.

Det er baggrunden for Omstilling Sønderjylland, der med afsæt i den nationale Omstilling Danmark og den engelske bevægelse, Transition Towns, vil være med til at gøre noget konstruktivt for lokalsamfundene i Sønderjylland.

Steen Hildebrandt er et af de store fyrtårne i omstillingsdebatten, en flittig foredragsholder og forfatter til bogen “Vækst og bæredygtighed”. Han er professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation på Århus Universitet, hvor han ikke færre end ti gange er blevet kåret som årets bedste MBA-underviser. Tidligere vismand i Det nationale Kompetenceråd.

Omstilling Sønderjylland sætter i 2015 højaktuelle problemstillinger på agendaen gennem en foredragsrække med nogle af landets mest markante og vidende navne.

Det første foredrag finder sted den 13. januar kl. 19.00-21.00 på biblioteket i Åbenrå. Her kommer Steen Hildebrandt og taler om vækst og bæredygtighed i landdistrikterne. Læs mere om foredraget nedenfor og billetter sælges ved indgangen eller via https://billetto.dk/da/omstil-1.

Vi håber, at se mange af jer, og har I spørgsmål eller kommentarer, kan I kontakte os enten via denne e-mail eller som følger:

Jes Jessen, tlf: 28930217
Irene Sanchez Lorenzen, tlf: 2366271