Svenstrup – årets landsby i Sønderborg Kommune

foto 2 (3)Årets landsby går til et sted med et godt foreningsliv. Her er folk gode til at give en hjælpende hånd, og det lyder som om, at de har et godt fællesskab. 

De har mange ildsjæle og iværksættere og det kan ses i byen. Det er dejligt at se, at historien indgår i en naturlig del af deres område, og at info kommer på engelsk og tysk. Det kan vi lide 🙂 “, sagde Claus Klaris ved året kåring på Landsbytopmødet på Kegnæs tirsdag aften.

De er gode til at fortælle historien og fedt, at de arbejder på en app. Godt initiativ. Gode projekter som er i spil og ikke mindst omkring de nye MTB-ruter, som landsbylauget arbejder på at få på plads.

Ingen kan være i tvivl om, at Svenstrup er årets velfortjente vinder af både en flot bronzeplade (udført af Vibeke Fonnesberg), 5000 kr. til fejring og en flot skulptur, der symboliserer hæderen.

Motivet på den flotte bronzeplade, der sættes op til evig eje i Svenstrup, er med kunstnerens egne ord en ”landsby”. En landsby er kendetegnet ved, at natur og bebyggelse (som boeboelse, landbrug, landindustri, kirke og siloer) spiller harmonisk og ligeværdigt sammen. Modsat byen, som er karakteriseret ved, at den udgør beboelses- og industrikoncentrat med naturen og landskabet udenom.

Derfor har Vibeke valgt at lave et ”sansemotiv”, bestående af et samspil af former, der har flere oplevelsesfunktioner: skyer og trækroner har samme form, træstammer og grene er lodrette forløb, der også kan ses som regn fra skyerne. De høje, slanke former kan ses både som silo og kirketårn.

Tillykke Svenstrup! 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *