Ungekoordinator i Sønderborg Kommune

ungekoordinator“Kan vi skabe et fedt og attraktivt ungemiljø for alle unge i alderen 15 – 25 år – både dem i byerne og i landsbyerne? Tanken er, at Sønderborg Kommune skal være et godt og inspirerende sted for unge at arbejde, uddanne sig og bosætte sig. Jeg står klar til at hjælpe!”, fortæller Lykke Stine Farre, ungekoordinator.

 Jeg blev ansat d. 1/2 2014, og det overordnede formål med min stilling er, at skabe et fedt og attraktivt ungemiljø i Sønderborg Kommune sammen med de unge. Det gælder et ungemiljø for alle unge i alderen 15 – 25 år, både dem i byerne og i landsbyerne.

For at imødekomme dette formål, består mine arbejdsopgaver består blandt andet af, at få udformet og implementeret en ungepolitik for kommunen i samarbejde med unge fra hele kommunen. Samtidig arbejder jeg med at inddrage og understøtte de unge i relevante projekter og events, samt at sætte fokus på demokrati, medborgerskab, selvorganisering og trivsel for de unge. Tanken er, at denne indsats skal bidrage til at Sønderborg Kommune er et godt og inspirerende sted for unge at arbejde, uddanne og bosætte sig.

Så hvis I har én eller anden idé, et projekt, initiativ eller tanke, som I kunne tænke jer at inddrage mig i, så er I meget velkomne til at kontakte mig. Jeg vil også utrolig gerne ud i kommunen, se landsbyerne og finde ud af, hvad de unge bruger deres tid på, hvad de efterspørger og om der er noget, jeg kan være behjælpelig med.

Jeg tror på, at hvis de unge oplever et godt ungdomsliv her hos os, er der større sandsynlighed for, at de vender tilbage senere i livet.

Jeg håber at høre jer!

Kontaktinfo:

Lykke Stine Farre
Ungekoordinator
CENTER FOR KULTUR Sønderborg Kommune
M+ 45 27 90 45 52 Mail: lyfa@sonderborg.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *