Evaluering af forløbet i casen: Broagerland 3.0
Som afslutning på projekt: “Landsbyfællesskaber som økonomiske entreprenører” har vi valgt at lade Syddansk Universitet i Sønderborg (SDU) ved Jane Pedersen, evalueret på forløbet i november/december 2023 ud fra deltagernes synsvinkel. Evalueringen fokuserede på tre nøglepersoners deltagelse i projektforløbet.
Læs hele evalueringen HER.
De bedste råd fra deltagerne i styregruppen til andre, der ønsker at arbejde med et udviklingsprojekt af dén størrelse er:
• Det er vigtigt med en stærk, lokalkendt frontfigur med gennemslagskraft, der ikke lader sig slå ud.
• Hold projektet på et jordnært niveau og vær tro mod egne tanker og ideer.
• Gennemtænk ideer, men husk at ideer også kan tænkes ihjel – nogle gange er der brug for handling og initiativ!
• Husk et komplekst projekt tager lang tid, så fortvivl ikke.
• I kan ikke være alt for alle, men meget for mange. Sæt rammerne og inviter dem indenfor, der har lyst, gejst og ressourcer til at arbejde med.
• Vær tydelig og transparent i jeres dialog med lokalsamfundet.